Håndmalet glas og porcelæn med romantik og stil - tradition og fornyelse

I denne netbutik kan du finde håndmalede glas og håndmalet porcelæn, der er dekoreret med motiver, som jeg har designet og udviklet. Nogle motiver er "klassikere", som jeg har solgt i min butik gennem mere end 25 år, mens andre dekorationer er ganske nye.

Kvalitetsprodukter med individuelle muligheder
Som netbutikkens navn fortæller, så er varerne malet i hånden, hvilket giver gode muligheder for, at du kan få sat dit helt eget, personlige præg på det færdige produkt - uanset om det er et enkelt glas, et krus, et dørskilt eller et helt badeværelse!


Stort sortiment
Glas og porcelæn finder anvendelse mange steder i dagligdagen og i hjemmet. Derfor vil du også kunne se et meget bredt varesortiment, hvis du klikker på menuen øverst på denne side - eller på menupunkterne her: GLAS - PORCELÆN - ANDRE VARER

Søger du efter noget bestemt, men ikke kan finde det, så er det muligt at benytte søgefeltet øverst til højre på siden. Giver din søgning ikke resultat, så er du altid velkommen til at kontakte mig, for så er der gode chancer for, at jeg kan producere lige netop det, du søger.
Garanteret sikker levering

Jeg har mere end 20 års erfaring i at sende glas og porcelæn. Skulle det alligevel ske, at en vare går i stykker under transporten , så får du den erstattet.