Nostalgi - Frise med håndmalede fliser (4x7) med et ovalt Nostalgi-mønster

Previous
Next

Denne frise er udført med en oval dekoration samt hjørnedekorationer i mønsteret Nostalgi. Frisen kan f.eks. placeres i en større flisevæg, hvor de øvrige fliser kan være uden dekoration, eller der kan være suppleret med en enkelt flisedekoration hist og her eller måske en bort. Frisen vil også kunne anvendes bag et komfur eller en køkkenvask. Kombinerer du de dekorerede fliser med hvide fliser, kan du få en flot dekoreret væg til en fornuftig pris.

På fotografiet er fliserne blot lagt op på et bord og er derfor uden fuge.

Dekorationen udføres i farverne blå, bordeauxrød, sort og grøn, som vist på billedet med farveprøver (klik på billedet for at se det i stor størrelse).

Dekorationen tilbydes på disse fliser:

  • - 14,8 x 14,8 cm, blank hvid flise
  • - 10 x 10 cm, blank hvid flise
  • - 13,2 x 13,2 cm blank hvid flise med en let bølget overflade, der giver et mere "levende" udtryk.
  • - 13 x 13 cm håndstrøgen flise, der giver et mere rustikt udseende. Bemærk: de håndstrøgne fliser er ikke helt hvide, men svagt flødefarvede.

På et af de små billeder er de forskellige fliser vist. Klik på billedet for at se det i en stor størrelse.

Pris: Den viste pris gælder for dekorationen udført på flisen, der måler 14,8 x 14,8 cm. Prisen for de forskellige fliser ses, når der i feltet over "Læg i kurv"-knappen vælges flisestørrelse. 

Rengøring: De håndmalede fliser tåler alm. rengøringsmidler, men ikke skurrende og ætsende produkter.

Hvide fliser: Husk evt. også at bestille hvide fliser som supplement til de dekorerede fliser. Du kan se et link til de hvide fliser nederst på denne side.

Hvis du kommer i tvivl om noget, eller ønsker at få dekoreret fliser med andre mål, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Leveringstid: Normalt 1 - 2 uger + forsendelse

1.420,00 kr.
Inkl. moms
Vælg dekorationens farve
Vælg flisestørrelse: