Det udpustede gåseæg er dekoreret med en lille akvarel forestillende Færgen Møn foran Dronning Alexandrines Bro på den ene side, på den anden side er der en skitse af Møn.
Færgen Møn, er med sin alder på 96 år angiveligt Danmarks ældste bevarede bilfærge.
Motorfærgen Møn blev bygget i 1923 for at besejle ruten fra Kalvehave til Koster, hvilket den gjorde i 10 år. Efter at have været lejet ud til ruten Sølager-Kulhuse i Isefjorden blev færgen i 1938 købt af staten, der skulle bruge færgen til at sejle mellem Kalvehave og Lindholm, hvilket den gjorde helt frem til 1999.
Færgen skulle derefter være hugget op, men den blev reddet af støtteforeningen Færgen Møns Venner, hvor mange frivillige har gjort et stort arbejde for at restaurere færgen og føre den helt op til nutidens krav fra Skibstilsynet, så den siden 2011 har været godkendt til igen at sejle med passagerer.
Billederne viser de to dekorationer på ægget.
Leveringstid: 2-3 dage + forsendelse.